Hvad er aktiv læring? | Koncept, eksempler og praksis | Opdateret i 2024

Hvad er aktiv læring? Er aktiv læring gavnlig for alle typer elever?

Aktiv læring er en af ​​de mest populære og effektive undervisningsmetoder, der bruges i uddannelse i dag.

Læring med sjove, praktiske aktiviteter, gruppesamarbejde, at tage på en interessant studietur og meget mere. Alle disse ting lyder som elementer i et ideelt klasseværelse, ikke? Nå, du er ikke langt væk.

Dyk ned for at lære mere om denne innovative tilgang til læring.

Oversigt

Indholdsfortegnelse

• Hvad er aktiv læring?
• Hvad er forskellen mellem passiv og aktiv læring?
• Hvorfor er aktiv læring vigtig?
• Hvad er de 3 aktive læringsstrategier?
  • Hvad er Think/Pair/Share-metoden?
  • Hvad er Jigsaw-metoden?
  • Hvad er Muddiest Point-metoden?
• Hvordan bliver man aktive elever?
• Hvordan kan lærere fremme aktiv læring?

Hvad er aktiv læring?

Hvad er aktiv læring i dit sind? Jeg garanterer, at du har hørt om aktiv læring hundredvis af gange før, måske fra dine lærere, dine klassekammerater, dine vejledere, dine forældre eller fra internettet. Hvad med undersøgelsesbaseret læring?

Vidste du, at aktiv læring og undersøgelsesbaseret læring grundlæggende er det samme? Begge metoder involverer, at eleverne er aktivt engageret i kursusmateriale, diskussioner og andre klasseværelsesaktiviteter. Denne tilgang til læring tilskynder elevernes deltagelse og involvering, hvilket gør læringsoplevelsen mere meningsfuld og effektiv.

Begrebet aktiv læring blev bredt defineret af Bonwell og Eison som "alt, der involverer elever, der gør ting og tænker over de ting, de gør" (1991). I aktiv læring engagerer eleverne sig i deres læring gennem en proces med observation, undersøgelse, opdagelse og skabelse.

Hvad er de 5 eksempler på undersøgelsesbaseret læring? Eksempler på undersøgelsesbaseret læring omfatter naturvidenskabelige eksperimenter, ekspeditioner, klasseværelsesdebatter, projekter og gruppearbejde.

⭐ Hvad er projektbaseret læring i klasseværelset? For flere ideer, tjek: Projektbaseret læring – hvorfor og hvordan man kan prøve det i 2023 (+ eksempler og ideer)

Tips til bedre engagement

• Bedste værktøjer til undervisere
• Typer af læring og Learner Styles

Hvad er forskellen mellem passiv og aktiv læring?

Hvad er aktiv læring og passiv læring?

Aktiv vs. passiv læring: Hvad er forskellen? Her er svaret:

⭐ For flere ideer til at lave noter, tjek: 5 bedste notemetoder på arbejdspladsen, opdateret i 2023

Hvorfor er aktiv læring vigtig?

"Elever i kurser uden aktiv læring havde 1.5 gange større risiko for at fejle end elever med aktiv læring." - Aktiv læringsundersøgelse af Freeman et al. (2014)

Hvad er fordelene ved aktiv læring? I stedet for at sidde i klassen, lytte til lærerne og tage notater som passiv læring, kræver aktiv læring, at eleverne handler mere i klasseværelset for at absorbere viden og omsætte den i praksis.

Her er de 7 grunde til, at aktiv læring opmuntres i uddannelse:

1/ Hjælp eleverne med at nå læringsmålene

Ved aktivt at engagere sig i materialet er det mere sandsynligt, at eleverne forstår og bevarer den information, de lærer. Denne tilgang sikrer, at eleverne ikke bare husker fakta, men virkelig forstår og internaliserer begreberne.

2/ Forbedre elevernes selvbevidsthed

Aktiv læring tilskynder eleverne til at tage ansvar for deres egen læring. Gennem aktiviteter som selvevaluering, refleksion og peer-feedback bliver eleverne mere bevidste om deres styrker, svagheder og områder for forbedring. Denne selvbevidsthed er en værdifuld færdighed for alle elever, der strækker sig ud over klasseværelset.

3/ Kræver elevforberedelse

Aktiv læring involverer ofte forberedelse forud for klassesessioner. Dette kan omfatte at læse materialer, se videoer eller udføre research. Ved at komme til klassen med en vis baggrundsviden er eleverne bedre rustet til at deltage aktivt i diskussioner og aktiviteter, hvilket fører til mere effektive læringsoplevelser.

4/ Øg engagementet

Aktive læringsmetoder fanger elevernes opmærksomhed og fastholder deres interesse. Uanset om det er gennem gruppediskussioner, praktiske eksperimenter eller udflugter, holder disse aktiviteter eleverne engagerede og motiverede til at lære, hvilket reducerer sandsynligheden for kedsomhed og uinteresse.

5/ Fremkald kreativ tænkning

Når de præsenteres for problemer eller scenarier i den virkelige verden, bliver eleverne i aktive læringsmiljøer presset til at komme med innovative løsninger og udforske forskellige perspektiver, hvilket fremmer en dybere forståelse af emnet.

6/ Boost samarbejdet

Mange aktive læringsaktiviteter involverer gruppearbejde og samarbejde, især når det kommer til universitetsuddannelse. Eleverne lærer at kommunikere effektivt, dele ideer og arbejde sammen for at nå et fælles mål. Disse færdigheder er afgørende for succes i både akademiske og professionelle omgivelser.

7/ Forbered dig på det professionelle liv

Hvad er meningen med aktiv læring i det professionelle liv? Faktisk er de fleste arbejdspladser aktive læringsmiljøer, hvor medarbejdere forventes at søge information, opdatere færdigheder, praktisere selvledelse og operere uden konstant supervision. At være fortrolig med Aktiv læring siden gymnasiet kan således forberede eleverne til bedre at møde deres professionelle liv i fremtiden.

Hvad er de 3 aktive læringsstrategier?

En aktiv læringsstrategi er afgørende for at engagere eleverne i dybtænkende overvejelser om emnet i dit kursus. De mest almindelige aktive læringsmetoder inkluderer Tænk/par/Del, Jigsaw og Muddiest Point.

Hvad er Think/Pair/Share-metoden?

Think-pair-share er en samarbejdsstrategi hvor eleverne arbejder sammen om at løse et problem eller besvare et spørgsmål. Denne strategi følger 3 trin:

• Tænk: Eleverne skal tænke individuelt over et tildelt emne eller besvare et spørgsmål.
• Par: Eleverne bliver parret med en partner og deler deres meninger.
• Del: Klassen samles som en helhed. Hvert elevpar deler et resumé af deres diskussion eller de nøglepunkter, de kom frem til.

Hvad er Jigsaw-metoden?

Som en kooperativ læringstilgang tilskynder Jigsaw-metoden (først udviklet af Elliot Aronson i 1971) eleverne til at arbejde i teams og være afhængige af hinanden for at opnå en holistisk forståelse af komplekse emner.

Hvordan virker det?

• Klassen er opdelt i små grupper, hvor hver gruppe består af elever, som bliver "eksperter" på et bestemt underemne eller aspekt af hovedfaget.
• Efter ekspertgruppediskussionerne blandes eleverne og placeres i nye grupper.
• I stiksavsgrupperne deler hver elev på skift deres ekspertise om deres underemne med deres kammerater.

Hvad er Muddiest Point-metoden?

The Muddiest Point er en klasseværelsesvurderingsteknik (CAT), der giver eleverne muligheder for at specificere, hvad de er mest uklare og forvirrede over, hvilket er i modsætning til det klareste punkt, hvor eleven bedst forstår konceptet.

The Muddiest Point er bedst egnet til elever, der altid opfører sig tøvende, generte og flov i klassen. I slutningen af ​​en lektion eller læringsaktivitet kan eleverne Bed om feedback og Skriv de mest mudrede punkter ned på et stykke papir eller en digital platform. Dette kan gøres anonymt for at fremme ærlighed og åbenhed.

Hvordan bliver man aktive elever?

For at blive en aktiv lærende kan du prøve nogle aktive læringsteknikker som følger:

• Noter hovedpunkterne med dine egne ord
• Opsummer hvad du læser
• Forklar, hvad du har lært til en anden, for eksempel peer-undervisning eller gruppediskussion.
• Stil åbne spørgsmål om materialet, mens du læser eller studerer
• Lav flashcards med spørgsmål på den ene side og svar på den anden.
• Hold en dagbog, hvor du skriver refleksioner over, hvad du har lært.
• Opret visuelle mindmaps for at forbinde nøglebegreber, ideer og relationer inden for et emne.
• Udforsk online platforme, simuleringer og interaktive værktøjer relateret til dit emne.
• Samarbejd med klassekammerater om gruppeprojekter, der kræver forskning, analyse og præsentation af resultater.
• Udfordr dig selv til at tænke kritisk ved at stille sokratiske spørgsmål som "Hvorfor?" og hvor?" at dykke dybere ned i materialet.
• Gør din læring til et spil ved at lave quizzer, udfordringer eller konkurrencer, der motiverer dig til at udforske indholdet mere grundigt.

Hvordan kan lærere fremme aktiv læring?

Nøglen til produktiv læring er engagement, især når det kommer til aktiv læring. For lærere og undervisere tager det tid og kræfter at oprette en klasse, der fastholder elevernes stærke fokus og engagement.

Med AhaSlides, kan lærere nemt nå dette mål gennem interaktive præsentationer og aktiviteter. Her er, hvordan lærere kan bruge AhaSlides at fremme aktiv læring:

• Interaktive quizzer og afstemninger
• Klassediskussioner
• Vendt klasseværelse
• Øjeblikkelig feedback
• Anonyme spørgsmål og svar
• Øjeblikkelig dataanalyse

ref: Graduate Program | NYU